Friplejehjem: plejehjem i Farsø jf. §83, §87 og §86
Friplejehjemmet Hesselvang er et friplejehjem i særklasse. Et hjem hvor livet leves
Vi ønsker at være et hjem hvor der er rart at bo, gæste og arbejde, og hvor pårørende føler sig velkomne og har lyst til at være en del af hverdagen.
Vi lægger stor vægt på at vores plejehjem er et hjem. Et HJEM, hvor man finder tryghed og velvære og hvor man føler sig set, hørt og imødekommet som den man er. Det betyder også, at vi på etisk vis respekterer den enkeltes behov for at være sig selv og privat.
Dagligdagen er præget af et harmonisk, trygt og overskueligt miljø. Det betyder at alle medarbejdere kender beboerne godt og omvendt er det trygge ansigter beboerne møder i hverdagen. Gennem nærhed og tryghed i hverdagen hjælper vi hinanden med at være en del af et dejligt fællesskab.
Vi vil fremme et uformelt, afslappet og hyggeligt miljø hvor værdighed, nærvær, trivsel, sjov og alvor skal være kendetegnende for hverdagsglæden, og være med til at bringe ”glimtet” frem i den enkelte beboers øjne.
Vores medarbejdere er højt kvalificerede på alle poster og fagligheden er stor. Leder og bestyrelse understøtter et godt og rart arbejdsmiljø, løbende uddannelse gennem relevante kurser til alle, så de rette kompetencer er til stede. Lyst og villighed til at indgå i varme og nære relationer i samværet med beboerne bør gå hånd i hånd med fagligheden som en selvfølgelighed.
Alle skal få de oplevelser de kan på Friplejehjemmet Hesselvang
I hverdagen betyder det at bredden i vores aktiviteter er stor. Er man et sted i livet hvor man har behov for en´til en´aktivitet i egen bolig, er det lige så vigtigt som den gruppe der er til pool-party i haven med farvestrålende drinks.
Vi er certificeret som senioridrætscenter, som betyder tilbud om en aktiv hverdag. I ugens løb foregår mange faste arrangementer som fx erindringsdans, gåture, seniormotion, kurling osv., men også spontane ideer finder vej i dagligdagen. Måske skinner solen og indbyder til en tur i musikhaven, ud til dyrene, drivhuset eller en cykeltur til havnen for at købe en is? Vi forsøger at holde en aktiv hverdag med forskellige aktiviteter ude og inde.
Dyrene fylder og glæder på Hesselvang
Har man som beboer lyst til at medbringe sit kæledyr, er det velkomment – medarbejderne støtter med pasning hvis beboerens helbredstilstand fordrer det. Hesselvang har også sit eget dyrehold med heste, geder, høns, undulater og akvariefisk.
Kontakt os i dag
Friplejehjemmet Hesselvang
Hesselvej 5, 9640 Farsø
(+45) 23 62 77 20
pni@diakon.dk
CVR nr.: 32370322