Vores boliger
Vi har 24 dejlige, lyse to-rums lejligheder, der er på henholdsvis 49, 55 og 62 kvadratmeter – alle indrettet med tekøkken, stue, soverum, og stort badeværelse med egen vaskemaskine og tørretumbler. Der er loftskinner til lift i alle soverum, som kan tages i brug ved behov. Alle lejligheder har udgang til egen terrasse med plads til blomster, havebord og stole. Der kan bo ægtepar i 20 af vores lejligheder. Vores fællesarealer er lyse og indbydende med opholds- og spisestuer og store overdækkede terrasser.
Hvad skal jeg selv sørge for?
Du skal selv indrette boligen med egne møbler, billeder, ekstra lamper, gardiner m.m. Har du behov for en plejeseng, så kan vi være behjælpelige med at stille en seng til rådighed. Det er dig selv og dine pårørende, der skal varetage indflytningen. Vores pedel kan være behjælpelig med praktiske spørgsmål.
Plantegning
Her er en oversigt over en plejebolig på 55 kvm.
Der er mål på tegningen og nedenunder forslag til indretning.